Microfiber til rengøring af alle overflader

Brugen af mikrofiber i professionel rengøring er blevet mere populær end nogensinde, og det er der en god grund til. Mikrofiber er et fantastisk produkt med en række unikke egenskaber, der gør det ideelt til en lang række rengøringsopgaver, lige fra afstøvning til vask af både sarte og robuste overflader.

Rengøring med en micro basic klud fra ABENA
Microfiber klud tæt på

Hvad er mikrofiber?

Mopper og klude i Puri-Line serien er lavet af ultrafine mikro-fibre bestående af polyester og polyamid. Fibrene er konstrueret på en måde, så de spaltes i 16 tråde, hvilket gør dem betydeligt tyndere end et menneskehår (mindre end 1/100 af et menneskehår i tykkelse). Denne finhed skaber et enormt overfladeareal, som giver plads til at opsamle og fastholde snavs og skidt.

Fibrene åbner sig, når de vaskes ved mindst 67 grader, og smudset frigives. Det er vigtigt at vaske dine mikrofiberklude ved temperaturer mellem 67 og 90 grader for at sikre, at de forbliver fri for snavs, der kan ridse overflader under den næste rengøring. Hvis kludene ikke vaskes korrekt, slides de hurtigere og mister effektiviteten.

Puri-Line Recycled mikrofiberklude og -mopper produceres ved at indsamle forbrugeraffald af plast fra vandmiljøet, naturen og affaldssortering. Plastaffaldet bliver derefter sorteret og renset, før det omdannes til RPET-chips, som videreforarbejdes til filamenter. Disse filamenter bruges til at væve og strikke de ultra-fine tekstiler, der udgør vores mikrofiberklude og -mopper.

  • Ved tør brug fungerer de statisk elektrisk og tiltrækker effektivt støv og partikler.
  • Ved fugtet brug opsamler de snavs ved hjælp af kapillæreffekten.

Microfiber versus bomuld

Microfiber versus bomuld
Bruger du bomuldsklude til rengøring, kan du ved at skifte til microfiberklude, opnå en række fordele. De traditionelle klude af bomuld har brug for meget vand for at klare arbejdet, og så har de den ulempe, at snavset føres foran kluden. Dermed efterlades overfladen kun delvist rengjort.

4 fordele ved at vælge microfiberklude:

  1. Mindre forbrug af kemi ved rengøring
  2. Fjerner effektivt snavs, støv og bakterier fra overflader
  3. Lang holdbarhed ved korrekt vask efter brug
  4. Kan bruges tør og fugtig til forskellige rengøringsopgaver
Bomuldsklude til rengøring
Glasrens på glasklud

Mikrofiber – professionel rengøring af alle overflader

Microfiberklude er en af de mest anvendte kludetyper, da de kan bruges på stort set alle hårde overflader. De er ideelle til rengøring af inventar og kan anvendes både våde og tørre. Microfiberens unikke struktur, der består af små kroge, gør dem perfekte til lettere ujævne overflader, da de når ned i revner, sprækker og andre vanskelige områder.

En mikrofiberkluds unikke struktur

Mikrofiberkludens struktur adskiller sig markant fra almindelige bomulds-rengøringsklude. Den er designet til at nå ned i alle overfladens ujævnheder, hvor snavs og skidt fanges af de ultrafine fibre. I modsætning til traditionelle klude, der blot spreder skidtet rundt, opbevarer mikrofiberkluden det på fibrene, indtil den vaskes. Denne egenskab gør mikrofiberkluden særdeles effektiv til at fjerne selv de mindste partikler og forhindrer, at de smøres ud på overfladen.

Microfiber er ultratynde fibre, som er splittet og tætvævet. Dette gør, at snavs, støv og bakterier effektivt opsamles og gemmes indeni fibrene. Når microfiber vaskes korrekt, åbnes fibrene og snavset skylles ud.

Fordele ved microfiberklude

Effektiv mod støv

En ekstra fordel ved mikrofiberklude er, at de bliver elektrostatisk når de bruges tørre. Denne egenskab gør dem særligt gode til at tiltrække støv, hvilket gør dem til et uundværligt værktøj, når du rengør inventar og andre flader, hvor støv nemt samler sig.

Kan bruges blot med vand – men kemi gør en forskel

En microfiberklud kan bruges tør og fugtet med vand. Dog anbefaler vi, at du anvender kemi sammen med din microfiberklud. Det skyldes, at kemi nedbryder kalken i vandet, bryder vandets overfladespænding og kemi tilfører plejemiddel som plejer overfladen det bruges på.

Svanemærket microfiberklud

En af vores nyeste kreationer er den svanemærkede recycled mikrofiberklud, der er fremstillet af 70 % genanvendt materiale. Produktion af denne klud kræver 70 % mindre vand sammenlignet med traditionelle klude, men på trods af de reducerede vandforbrug i forbindelse med fremstilling af kludene, påvirkes hverken holdbarheden eller bakterieopsamlingsraten, der fortsat er imponerende 99,99 %.

Rengøring af glasoverflade med microfiberklud

Vask og udskiftning af microfiberklude og -mopper

Ved at vaske dine microfiberklude og -mopper korrekt, altså ved mindst 67 grader, kan du forlænge deres levetid betragteligt. Derudover kan et vaskenet forlænge microfiberprodukternes levetid endnu mere. Vaskenettet skåner klude og mopper yderligere, fra unødigt slid i forbindelse med maskinvasken.

Maskinvask af microfiber
Klude og mopper af microfiber tåler vask ved op til 95 grader.
Den anbefalede vask er mindst 70 grader, da microfibrene åbner sig ved 67 grader.

Tørring af microfiber
Microfiberklude og -mopper kan tørres i tørretumbler på følgende måder: Koldt luft. Ved 60 grader i maks. 15 minutter eller 40 grader i 30 minutter. 

Vaskemiddel til vask af microfiber
Microfiber kan vaskes med almindeligt vaskemiddel, men doseringen bør kun være maksimalt 1/3 af den anbefalede mængde vaskemiddel. Dette skyldes microfiberens selvrensende egenskaber ved vask over 67 grader. Undgå brug af skyllemiddel, da dette indkapsler og lukker fibrene.

Udskiftning af klud

En microfiberklud bør udskiftes når kluden begynder at blive stiv, sammenrullet og ikke længere absorberer væske.

Udskiftning af moppe

For en microfibermoppe gælder følgende for udskiftning: en bølget og skæv moppe, huller i velcro eller dårlig hæftning til fremfører, hårdt garn som ikke længere absorberer væske.

Microfiberklude og -mopper smides ofte i restaffalds og køres til forbrænding, når de er opslidte og har udtjent deres pligt. I samarbejde med NMF har ABENA lanceret TAKE BACK – et system der gør det muligt at genanvende klude og mopper af microfiber. Dette gør det muligt, at holde brugte mikrofiberklude og -mopper i et kredsløb, hvor de kan genanvendes igen og igen, hvilket reducerer affald og understøtter bæredygtigheden.

Kender du vores kundefordele?

Det er ikke helt dumt at vælge ABENA som samarbejdspartner – vi tilbyder nemlig en række kundefordele, som gør det endnu sjovere at være kunde hos os! Du får:

  • Lynhurtig levering
  • Overblik med track and trace, også på større mængder af varer
  • Mulighed for skræddersyede løsninger
  • Altid kvalitetssikrede produkter, du kan stole 100 % på.

To hænder iført blå gummihandsker, som danner et hjerte

Vil du vide mere?

Gitte Raahauge

Gitte Raahauge

Project Manager, Rengøring (Jylland/Fyn)

+45 51 58 18 14

gir@abena.dk

Anne Nygaard Baltser

Anne Nygaard Baltser

Projektkonsulent, Rengøring (Sjælland)

+45 60 26 97 45

anba@abena.dk

Sådan bliver du kunde

Som erhvervskunde ved ABENA får du adgang til vores webshop ABENA Online, hvorigennem du kan shoppe tusindvis af varenumre. Du skal blot kontakte os via vores kontaktformular eller kontakte kundeservice, så vi kan hjælpe dig i gang med at blive kunde hos os.