Klude og svampe til enhver rengøringsopgave
Rengøring kræver de rette redskaber for at opnå et effektivt og hygiejnisk resultat. Mange overflader og områder stiller forskellige krav til rekvisitter og rengøringsmidler. En af de mest anvendte rengøringsrekvisitter er klude – og i visse tilfælde svampe, som bruges til alt fra gulvvask til aftørring af inventar.


Gulvklude – effektiv rengøring af gulve og trapper
Hos ABENA finder du et bredt udvalg af kvalitetsrengøringsklude fra anerkendte mærker som Vileda, Vikan, Puri-Line, Tork og Unger. Uanset om du har brug for mikrofiberklude, engangsklude eller specialklude til specifikke formål, har vi løsningen.
Gulvklude er essentielle for en grundig rengøring af gulve og anvendes ofte til vask af trapper samt polering og oliering af forskellige gulvtyper. De bruges typisk sammen med en gulvskrubbe eller gulvskraber, hvilket sikrer en effektiv fjernelse af snavs.
Mange forveksler gulvklude med gulvmopper, men de to redskaber har forskellige formål. Gulvklude er ideelle til mere manuelle rengøringsopgaver, hvorimod mopper ofte anvendes til hurtigere og mere overfladisk rengøring.
Universalklude og microfiberklude
Universalklude – alt-mulig-klude til hverdagsbrug
En universalklud, også kendt som en alt-mulig-klud eller all-round klud, har en høj sugeevne og er let at skylle ren. Denne klud er ideel til et bredt udvalg af rengøringsopgaver, herunder:
- Rengøring af køkkenoverflader
- Aftørring af inventar
- Opsamling af spild på køkkenborde, spiseborde og andre overflader.
Universalkluden er en populær løsning i både private hjem og professionelle miljøer.
Microfiberklude – effektivt og skånsomt til alle overflader
Microfiberklude er en af de mest anvendte kludetyper, da de kan bruges på stort set alle hårde overflader. De er ideelle til rengøring af inventar og kan anvendes både våde og tørre:
- Ved tør brug fungerer de statisk elektrisk og tiltrækker effektivt støv og partikler
- Ved fugtet brug opsamler de snavs ved hjælp af kapillæreffekten.
Microfiberens unikke struktur, der består af små kroge, gør dem perfekte til lettere ujævne overflader, da de når ned i revner, sprækker og andre vanskelige områder.


Engangsklude og glasklude
Engangsklude – optimal hygiejne uden krydskontaminering
Engangsklude anvendes i områder, hvor krydskontaminering skal undgås, som i sundhedssektoren, fødevareproduktion og laboratorier. Fordele ved engangsklude inkluderer:
- Høj hygiejne – smides ud efter brug
- Anvendes til specifikke områder for at undgå bakteriespredning
- Ingen vask eller vedligeholdelse nødvendig.
For at sikre optimal rengøring bør engangsklude anvendes i henhold til produktets anvisninger.
Glasklude – stribefri rengøring af glas og metal
Glasklude er designet til rengøring af spejle, vinduer og andre glasoverflader. De er fremstillet af microfiber med en ekstra fin tekstur, hvilket gør dem skånsomme mod sarte overflader og sikrer en stribefri finish.
Glasklude kan også bruges til:
- Rustfrit stål
- Krom
- Andre skinnende metaloverflader
Inventarklude og vask af rengøringsklude
Inventarklude – optimal rengøring af inventar
Inventarklude, ofte i form af microfiberklude eller mikrofibermopper, sikrer grundig rengøring af skriveborde, skabe, kommoder og andre inventargenstande.
For store områder eller højtplacerede overflader kan en inventarmoppe være en fordel. Denne reducerer fysisk belastning for rengøringspersonalet og forbedrer arbejdsforholdene.
Vask af klude – forlæng levetiden og bevar sugeevnen
Vidste du, at vaskemetoden har stor betydning for dine kludes levetid og effektivitet?
For eksempel skal microfiberklude vaskes ved mindst 70 grader, da fibrene først åbner sig og renses optimalt ved 67 grader. Følg altid vaskeanvisningen på de enkelte produkter for at sikre maksimal holdbarhed.


Få hjælp med ABENAs metodekort
Den rette rengøring handler ikke kun om at vælge de rigtige produkter – det er også vigtigt at bruge dem korrekt. For at sikre optimal rengøring hver gang har vi udviklet en række metodekort, der fungerer som praktiske vejledninger til, hvordan du bedst udfører forskellige rengøringsopgaver.
Et eksempel er metodekortet "Sådan klargør du inventarklude", hvor vi gennem billeder og tekst viser, hvilke produkter du skal bruge, og hvordan du forbereder kludene korrekt til dagens rengøringsopgaver. For yderligere vejledning kan du også se vores instruktionsvideo, som trin for trin viser hele processen.
Vores metodekort dækker en bred vifte af rengøringsrutiner, så du nemt kan finde præcis den vejledning, du har brug for.
Find flere metodekort, og få det maksimale ud af din rengøring med Puri-Line!
Rengøringssvampe til alle opgaver
Rengøringssvampe er ideelle til at fjerne genstridigt snavs, hvor en klud ikke er tilstrækkelig. De fås i forskellige varianter, der er tilpasset specifikke rengøringsopgaver – uanset om det drejer sig om metaloverflader, der skal skures, eller gulve, der kræver en grundig rensning.
For at opnå det bedste resultat bør du altid vælge den rette svamp til opgaven. Tjek, om svampen lever op til dine krav, før du tager den i brug. Har du spørgsmål eller brug for vejledning, er du altid velkommen til at kontakte os.
Køkkensvampe / skuresvampe
Den klassiske køkkensvamp, også kendt som en skuresvamp, fås i forskellige størrelser, materialer og grader af slibeeffekt. Disse svampe er særligt velegnede til effektiv rengøring af både sarte og robuste overflader.
Hvis du ønsker en skånsom rengøring, bør du vælge en ridsefri variant, som sikrer, at overflader forbliver pæne og fri for skader.
Typiske anvendelsesområder:
- Sarte overflader
- Gryder og fade
- Glas og sanitet
- Teflon og keramiske belægninger
- Vægge og møbler


Slibesvampe, stålsvampe og skurefibre
Slibesvampe / melaminsvampe
Slibesvampe, også kendt som melaminsvampe, er den perfekte løsning til genstridige pletter. De kræver kun vand for at fjerne skrammer, farvekridt, skoaftryk, tusch- og kuglepensstreger samt andre mærker på glatte overflader.
Stålsvampe
Når det gælder grov rengøring, er stålsvampe uundværlige. De kan bruges til at skure, slibe og polere hårde overflader – især metal.
Brug stålsvampe til:
- Gryder, pander og køkkenredskaber
- Grillriste og ovnplader
- Rustfri ståloverflader
Vigtigt: Undgå at bruge stålsvampe på sarte eller lakerede overflader, da de kan forårsage ridser.
Skurefibre
Skurefibre er ideelle til opgaver, hvor kraftig rengøring er nødvendig, fx ved opskuring af gulve eller fjernelse af kalkbelægninger på fliser.
Velegnet til:
- Køkkenområder og sanitet
- Rengøring af ujævne og ru overflader
- Grillriste, fliser og rustfrit stål.
Kender du vores kundefordele?
Det er ikke helt dumt at vælge ABENA som samarbejdspartner – vi tilbyder nemlig en række kundefordele, som gør det endnu sjovere at være kunde hos os! Du får:
- Lynhurtig levering
- Overblik med track and trace, også på større mængder af varer
- Mulighed for skræddersyede løsninger
- Altid kvalitetssikrede produkter, du kan stole 100 % på.

Vil du vide mere?

