COVID-19 | Coronavirus



Kundeservice

Kontakter du os pr. telefon, kan du opleve ventetid. Kommer du ikke igennem til én af vores medarbejdere, har du mulighed for at blive ringet op af os. Vi anbefaler, at du følger med her på siden, hvor du blandt andet finder seneste opdatering omkring leveringstider, udsolgte varer samt et overblik over de oftest stillede spørgsmål til kundeservice. Finder du ikke svar, er du meget velkommen til at skrive en mail til os. Vi bestræber os på at svare hurtigst muligt, dog kan svartiden være op til 24 timer. Kontaktinformation finder du her.


Prisregulering

På grund af situationen vedr. coronavirus (COVID-19) oplever vi, at priserne på forskellige varegrupper stiger uden forvarsel og med øjeblikkelig virkning. Årsagen er det meget høje pres på produktionskapaciteten samt en knap råvareforsyning og transport rundt omkring i verden. Det påvirker forsyningssikkerheden og presser prisniveauet op. Vi er derfor nødsaget til at tage et generelt forbehold for, at udefrakommende stigninger vil kunne give en prisstigning på ét eller flere af vores produkter. Vi vurderer, at disse varegrupper er særligt udsatte:

Alle typer af:

  • Handsker og personlige værnemidler (masker, dragter, skoovertræk, øjenværn m.m.) 

Vi tager yderligere forbehold for, at andre varegrupper, som ikke fremgår af denne oversigt, også kan blive ramt. Prisstigninger på vores produkter, uanset type, vil ske uden forudgående varsel og med øjeblikkelig virkning. Modtager du normalt en ordrebekræftelse, vil den aktuelle pris fremgå her.


Varer med begrænsning

Vi opretholder driften og leverer varer i normalt omfang – men vi oplever også en meget stor efterspørgsel på produkter relateret til de særlige omstændigheder. Efterspørgslen har medført en usædvanlig stigning i ordrer på varer inden for værnemidler og handsker, som vi desværre ikke kan honorere til fulde, og vi kan desværre heller ikke oplyse konkrete kommende leveringstider på alle disse. Værnemidler og handsker m.v. vil derfor kun kunne bestilles i begrænset omfang – og enkelte varer vil ikke kunne tilbydes for øjeblikket.


Restordrer

Desværre er der for øjeblikket restordrer på forskellige personlige værnemidler og handsker. Vi tager forbehold for, at flere varegrupper ligeledes kan ende med at komme i restordre. Så snart situationen omkring coronavirus normaliseres, forventer vi, at de berørte varegrupper normaliseres, og dine priser vil falde tilbage på et almindeligt niveau. 


Returfragt

Vi opkræver returfragt på vores varer, såfremt at vores kunder ikke er til stede på afleveringsadressen, når vores fragtmænd ankommer. Det gælder alle vores kunder i både den offentlige og private sektor.


Leveringstid

Vi forventer, at en eventuel lukning af både danske og andre europæiske grænser vil give mindre forsinkelser af varer, som skal fragtes over landegrænser. Du kan derfor kunne komme til at opleve, at vi har en lidt længere leveringstid end normalt på visse varer. Når varen er på vores danske lager og skal fragtes ud til kunder med dansk adresse, forventer vi ingen forsinkelse. 


Vejledning

Vi oplever mange spørgsmål omkring vejledning ift. coronavirus. Vi ønsker at hjælpe dig bedst muligt i denne situation. Derfor har vi samlet en række råd omkring produkter og alternativer til udsolgte varer.


Ofte stillede spørgsmål

Hvad kan jeg gøre, hvis jeg ikke har hånddesinfektionsmidler til rådighed?
Vi anbefaler hyppig og grundig håndvask med vand og sæbe. Vi anbefaler, at du læser vores vejledninger om håndhygiejne og om rengøring.

Hvornår kan ABENA levere masker og handsker igen?
Vi kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse om kommende leveringstider. Vi vil informere her på siden straks, når vi har nyt omkring levering.

Kan jeg stadig få leveret bleer fra ABENA?
Ja, det kan du. Vores bleer er danskproduceret på vores egne fabrikker, og køres ud fra vores lager i Danmark. Vi oplever ingen leveringsudfordringer på bleer, og kan levere som normalt til alle vores kunder.

Kan jeg afhente varer hos ABENA?
Ja, det er stadigvæk muligt. Det er dog vigtigt, at du først henvender dig til vores kundeservice på enten mail eller telefon. Herfra vil vores kundeservice i samarbejde med dig arrangere evt. afhentning. Når du ankommer til vores adresse, skal du ringe på dørtelefonen, som er på siden af bygningen ved port 74. Vores lagermedarbejdere vil besvare dit opkald og sætte dine varer udenfor port 74, hvorefter du kan tage dem med derfra. Adressen for afhentning af varer: Port 74, Askelund 1, 6200 Aabenraa.

Jeg har booket et konsulentbesøg. Hvad vil der ske med denne aftale?
Alle ansatte i ABENA, som har direkte kundekontakt, er udstyret med alle de nødvendige værktøjer for at undgå smittespredning. Vores kørende konsulenter har således håndsprit, handsker og mundbind til rådighed. 

Vi tager vores forholdsregler, og det kan du også gøre, så vi alle føler os sikre. Vi kommer selvfølgelig kun forbi, hvis der er aftalt et møde på forhånd, og vi følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Antal deltagere på mødet bør derfor begrænses til 4 personer, og der skal være mulighed for at holde 1-2 meters afstand under hele mødet, evt. kan mødet afholdes udenfor. Hvis I eller nogen af vores medarbejdere har influenzalignende symptomer, skubbes mødet. Vareprøver og andre salgsmaterialer vil være pakket i en pose på forhånd, så det kan udleveres samlet.

Kan jeg stadig booke et besøg fra en ABENA servicemontør?
Vores servicemontører kører ud til opgaver, hvor det er klart aftalt, hvad opgaven går ud på, hvor det er på stedet, og hvordan montøren kan sikres i at arbejde sikkert med opgaven i forhold til en række forholdsregler, som ABENA sætter, og som gælder for alle medarbejdere. 

Kan jeg stadig booke en demonstration af rengøringsmaskiner? 
Som ved almindelige kundebesøg tager vi samme forholdsregler ved demobesøg. Se oven for omkring konsulentbesøg. Vores konsulent kan bede dig om at bære handsker under afprøvning af maskiner. Maskiner udlånes ikke.


Vores tilgang

I ABENA gør vi alt, hvad vi kan, for at servicere alle vores kunder i den private og offentlige sektor på den bedst mulige måde, og vi følger hele tiden situationen og myndighedernes tiltag tæt.

Derfor har vi et fælles mål om at opretholde driften af vores virksomhed, da ABENA har et særligt ansvar over for kunder i både den private og den offentlige sektor. Samtidig føler vi os stærkt forpligtet til at understøtte vores fælles ansvar om at passe på hinanden. Derfor er det således også kun eventuelle overskudsvarer, som eksporteres ud af Danmark.

Situationen betyder fortsat, at vi ser os nødsaget til at prioritere fordelingen og bestillingsmængden af kritiske varer som f.eks. værnemidler, beklædning, handsker og desinfektionsmidler m.v. 

Medarbejderne, der til dagligt møder ind på vores hovedkontor i Aabenraa, følger nye retningslinjer og tiltag ift. behørig afstand, hyppig håndvask, desinfektion af hænder, skærpede kantineregler samt mødeaktivitet i begrænset omfang for at begrænse smitterisikoen og højne både hygiejne og sikkerhed.

Driften af ABENA Produktion fortsætter uændret på normalt niveau under hensyntagen til medarbejdernes sikkerhed. Hos ABENA Produktion er der ligeledes igangsat en række initiativer og tiltag, som sikrer medarbejdernes sundhed.

Prisjusteringer på vores sortiment kan forekomme i tilfælde af stigende indkøbspriser og lignende faktorer. Dog ønsker vi at fastholde vores sædvanlige priser i det omfang, der er muligt for os.

 


Øvrigt

Besøg og rundvisning hos ABENA Produktion er muligt. Dog må det samlede antal deltagere ikke overstige 10 personer, og besøg skal aftales på forhånd med ABENA.

Alle besøg af kunder, leverandører, udenlandske kollegaer og andre øvrige gæster suspenderes uden undtagelse.

Kontakt kundeservice

Privat sektor:
74 31 19 19
grossist@abena.dk

Offentlig sektor:
74 31 17 10
kundeservice1@abena.dk

Åbningstider:
Man-tor: 8 - 16.00
Fredag:  8 - 15.30
Lørdage, søn- og helligdage: lukket

Situationen omkring COVID-19 gør, at vi oplever stor aktivitet på vores telefoner og mail i kundeservice.

Belastningen ved alle henvendelserne kan medføre, at det er sværere end normalt at komme igennem til vores kundeservice.

Vi beklager de gener, vores manglende levering og travlhed i vores kundeservice må medføre.

keyboard_arrow_up
Loading...