Step 2:

Hvordan skaber vi fremtidens retursystem?

Retursystemet skal på sigt tilbydes i større skala til kommuner og virksomheder, så så mange som muligt kan bidrage til genanvendelsen af microfiber.

Jo flere klude der indsamles og genanvendes
– jo mere kan vi spare miljøet i ressourcer, affald og CO2

NMF har kontaktet ABENA for udviklingen af et retursystem tilpasset markedet, da vi som leverandør til 88 % af alle danske kommuner allerede har forbindelserne på plads.
Vi lægger også den logistiske puslespilsbrik, der skal få retursystemet til at gå op i praksis. ABENA planlægger indsamling og afhentning af klude og mopper i samarbejde med kommunerne.

Samlet overblik for retursystemet, TAKE BACK.

Fra god service til godt samarbejde

Vi gik til opgaven med fokus på at skabe en pakkeløsning til vores kunder med enkle indsamlingsrutiner og hyppige afhentninger. Vi satte service og brugervenlighed højt – men kommunernes tilgang var en helt anden.

"De tilbød selv at samle klude og mopper til få lokale opsamlingsstationer. Det skabte et system med mindre transport og i sidste ende mindre CO2 - og det er jo det, det hele handler om."

Fortæller Stine Houborg, forretningsudvikler i ABENA og projektleder på TAKE BACK.
Pilotkommunerne har dermed vist os, at samarbejdet med de enkelte kunder og brugergrupper bliver mere essentielt end en simpel pakkeløsning. Det har givet os et nyt perspektiv, hvor vi i fremtiden vil spørge:

Hvordan skaber vi et retursystem, hvor brugerne vil og kan byde ind?

Hvordan sænker vi aftrykket på transport?

Indsamlingen foregår helt lavpraktisk ved at rengøringspersonalet smider udslidte microfiberklude og -mopper i de udleverede TAKE BACK-sække. Når sækkene er fyldt, samles de på de lokale opsamlingssteder i kommunen for afhentning.

Microfiber er et slidstærkt materiale. Vores svanemærkede Puri-Line klud kan fx holde op til 500 vask, og derfor bør der faktisk gå en del tid, før en sæk er fyldt op med udslidte klude og mopper. Vi forventer derfor, at behovet for afhentning vil komme i bølger, som vi kan planlægge ned til kun 1-2 afhentninger årligt.

I takt med at sækkene fyldes, får vi også en værdifuld indsigt i vores produkters levetid.
Det er vigtigt for ABENA, at vores kunder får mest muligt ud af vores produkter og dermed også, at vores svanemærkede klude opretholder sin evne og holdbarhed til minimum 500 vaske. Vi tilbyder også rådgivning for bedre arbejdsgange, vask og anvendelse for et mindre forbrug.


Følg med

Læs videre om projektet i STEP 3:

TAKE BACK STEP 3

Testfasen: Succes i Sorø Kommune

Læs mere her

TAKE BACK STEP 
Testfasen: Succes i Sorø Kommune

Læs mere

Læs vores erfaringer fra STEP 1:

TAKE BACK STEP 1

Hvordan genanvender vi microfiber?

Læs mere her

TAKE BACK STEP 1
Hvordan genanvender vi microfiber?

Læs mere

keyboard_arrow_up
Loading...