Velkommen til ABENAs job- og karriereside

 

Her kan du læse mere om, hvordan det er at arbejde hos ABENA, se ledige stillinger, sende en uopfordret ansøgning, oprette en jobagent og møde ABENAs medarbejdere.

ABENA er en virksomhed med stærke værdier, som vi efterlever hver dag. Vi har høje forventninger til dig, og du får mulighed for at udvikle dine kompetencer i et attraktivt arbejdsmiljø sammen med dygtige kolleger.


Vi har en People agenda

For at understøtte vores vision har vi en People agenda og har brug for dig til at føre den ud i livet. Derfor har vi brug for dit talent, din viden og dine erfaringer. Vi ved, at vores medarbejderes viden og engagement er vores kernekompetence. Derfor stræber vi efter at inspirere vores medarbejdere til at yde deres bedste.

ABENA er et spændende og udfordrende sted at arbejde. Derfor er engagement, passion og viden i højsædet. Vi giver vores medarbejdere frihed til og mulighed for at gøre en forskel, føle sig respekterede og værdsatte – uanset hvor i organisationen, de befinder sig.

 


”ABENA var klar til at opfylde min drøm, da jeg var færdig som elev – både arbejdsmæssigt og geografisk. Jeg fik både vist en kæmpe tillid og blev givet et stort ansvar, da jeg skulle til at stå på egne ben, men jeg følte mig helt klart klædt på til det. Og når der er noget, jeg er i tvivl om, står mine kolleger altid klar med råd og sparring.Jeg glæder mig til at gå på arbejde hver eneste dag.”

Sebastian B. H. Christiansen | HoReCa konsulent. ABENA A/S, Danmark

Tillid, Retfærdighed og Samarbejde

Vi tager altid udgangspunkt i vores værdier om tillid, retfærdighed og samarbejde og mener helt bestemt, at det skal være sjovt at gå på arbejde. Ord som vi hver dag omsætter til handling gennem vores adfærd.

Vi mener det, når vi siger, at det skal være sjovt at gå på arbejde. Hos os er der højt til loftet, gode ansættelsesvilkår og et godt arbejdsmiljø. Din arbejdsdag vil være udfordrende og alsidig – og aldrig kedelig!


Vores værdier

Hos ABENA oplever du en inkluderende kultur, hvor medarbejderne har indflydelse, og hvor udveksling af meninger og holdninger bliver værdsat.

ABENA er en virksomhed med stærke værdier, og de gennemsyrer måden, vi arbejder på. Værdierne kommer dagligt til udtryk i den måde, vi omgås hinanden – både som kolleger, men også i forhold til kunder og leverandører. Vores værdier beskriver, hvem vi er, og hvad der gør os specielle. De forener os på tværs af virksomheden og guider os i vores daglige arbejde.

 

Vi har brug for dig

Når du starter hos ABENA, bliver du en del af en global virksomhed, hvor medarbejdernes kompetencer og baggrund er lige så forskellige som de lande, de repræsenterer. Vi har brug for medarbejdere med forskellig baggrund, erfaring og kompetencer.

Derfor er der brug for dygtige og ansvarsbevidste medarbejdere til mange forskellige typer jobs, f.eks. inden for indkøb, salg, kundeservice, produktudvikling, administration, logistik, produktion og lager.

 

Find vores ledige stillinger

Opret en jobagent

 

Hold øje i jobfunktionen på LinkedIn, hvor vi løbende slår job op.
Du er også meget velkommen til at følge os på vores LinkedInside - ABENA Danmark.

Kontakt os

Du er altid velkommen til at kontakte os på e-mail info@abena.com*, såfremt du skulle have spørgsmål eller ønsker at vide mere om, hvordan det er at arbejde hos ABENA.

*Bemærk venligst vi modtager IKKE ansøgninger via denne e-mailadresse. 

Ønsker du at sende en ansøgning, beder vi dig henvende dig via dette link

keyboard_arrow_up
Loading...