Har du styr på dokumentationen og opbevaring af datablade for dine kemiprodukter?
Den 1. juli 2019 udgik brugen af APB-skemaer. Nu skal brugen af farlige stoffer og materialer i stedet vurderes i en særlig arbejdspladsvurdering (APV), der i daglig tale omtales som en kemisk APV. Processen omkring den kemiske APV stiller nye krav til dokumentationen, når du køber kemi. I ABENA står vi klar til at hjælpe dig med at opfylde de nye krav. Med online adgang til vores sortiments datablade og dokumentation finder du nemt og hurtigt alt, du har brug for.
Krav til dokumentation af alt kemi
Omstillingen fra APB til kemisk APV har medført et øget fokus på dokumentation af alle typer kemi. Det betyder, at du skal have et datablad liggende på alle de kemiprodukter, for eksempel rengøringsmidler, du køber til brug i din organisation. Ved kontrol skal du bruge datablade for hvert enkelt produkt som dokumentation for, at du overholder de gældende krav.
Nogle virksomheder og organisationer foretrækker at købe deres kemiprodukter i det lokale supermarked, og her oplever vi ofte, at de ikke er opmærksomme på at få den nødvendige dokumentation. Er dokumentationen ikke i orden under et kontrolbesøg, kan det i værste tilfælde få en af følgende konsekvenser:
- Fjernelse af glad smiley eller negativ ændring af smileyordning
- Bødestraf af større eller mindre grad.
Foruden at overholdende den gældende lov på området kan en korrekt udført kemisk APV også hjælpe dig og dine kollegaer til en sundere, gladere og mere sikker arbejdsplads, da man i APV'en blandt andet tager stilling til:
- Hvordan sikrer I et godt arbejdsmiljø, mindre sygefravær og færre ulykker?
- Benytter I de rigtige værnemidler og den korrekte kemi, for eksempel ift. blandingsforhold og påføringsmetoder?
- Hvilke stoffer og materialer omgiver I jer med, og er disse farlige?
- Hvordan beskytter I og arbejdspladsen jer bedst?
Hos ABENA har du al dokumentation lige ved hånden
Vi forstår, at tiden er vigtig for dig. Derfor har vi gjort det administrative arbejde nemt, så du kan bruge din tid på andre ting. Når du er kunde hos ABENA, får du altid:
- Adgang til al nødvendig dokumentation på dine køb 24/7
- Garanti for, at det produkt, du køber, overholder alle gældende lovkrav
- Sikkerhed for, at du overholder alle krav og lovgivning omkring dokumentation af kemiprodukter.
Sådan finder du din dokumentation på AbenaOnline
Alle dine køb hos ABENA registreres under din personlige vareliste. Via varelisten kan du hurtigt finde information og dokumentation under hvert enkelt produkt, hvis du klikker dig ind på fanen 'Datablade'.
I vores datablade finder du blandt andet information om mærkning, klassificering, produktets fysiske tilstand, for eksempel om det er pulver, aerosol, væske, granulat eller pasta, og eventuelle grænseværdier. Alt materiale kan downloades og printes.
Sådan bestiller du én samlet fil med alle dine datablade
Når du skal hente datablade for dine produkter, kan du spare tid ved at samle dem alle i én samlet fil. Du kan bestille én samlet fil ved hjælp af seks enkle trin.
Trin 1
Klik på 'Hjem'.
Trin 2
Klik på 'Dokumentation', hvor du kan se alle de forskellige datablade, som du har inden for de forskellige varegrupper. Scroll nu ned til 'Mine datablade'.
Trin 3
Klik på 'Opret ny bestilling'.
Trin 4
Kryds nu de felter af, hvorpå du ønsker de forskellige datablade.
Trin 5
Indtast den mail, du ønsker dine datablade sendt til.
Trin 6
Klik på 'Bestil de ønskede datablade'.
Følgende oplysninger skal fremgå af en kemisk APV:
- Stoffer og materialer, der er farlige – og på hvilken måde
- Måde og grad, hvorpå medarbejdere udsættes for materialerne
- Brug af materialerne, for eksempel blanding og påføringsmetoder
- Forebyggende foranstaltninger, for eksempel afspærring, udluftning, ventilation og brug af værnemidler, der skal træffes.
Læs også mere om APV i Arbejdstilsynets komplette At-vejledning.
Sådan finder du din forbrugsoversigt for de sidste 12 måneder
Trin 1
Log på AbenaOnline (gå til online.abena.dk).
Trin 2
I menuen til venstre kan du under punktet ’varelister’ klikke på ”Varer købt de sidste 12 måneder”.
Trin 3
Herefter vises en liste over de varer, som du har købt inden for de sidste 12 måneder. De kan vælge af sortere efter varenummer, alfabetisk orden m.m.
Du kan printe listen eller vælge at eksportere dine data til Excel ved at klikke på Excel-ikonet.