Inkontinens: Hvad er din borgers behov?
Et inkontinensprodukt anvendes til at skabe tryghed for den, der er inkontinent. Det fanger afføring og urin, som ikke kommer i toilettet. Der kan være behov for en behovskortlægning med tanke på evaluering af produktstørrelse, type (afføring, urin eller begge) og planlægning af fremtidig pleje.
Produkter til at opfange urin og afføring kan være absorberende bind eller bleer til kvinder og mænd samt uridomer til mænd. I nogle tilfælde kan der også anvendes et permanent kateter til at opfange urin og lede det ned i en pose.
Det absorberende produkt skal være så lille som muligt og så stort som nødvendigt. Små produkter er nemmere at anbringe korrekt og er mere behagelige at have på. Start for eksempel med en åben ble i størrelse 5 eller 6 med en passende fikseringsbuks for at have noget at arbejde ud fra, mens behovet vurderes. Et kortlægningsskema hjælper dig med at finde det helt rigtige inkontinensprodukt.