Hvide piller, som ligger ved siden af et medicinglas.

Gate 21 og Region Sjælland – fremtidens medicinbæger

I dette projekt udvikler vi alternativer til engangs-medicinbægeret for at sænke mængden af plastaffald og skabe større cirkularitet på hospitaler. Projektet forløber i samarbejde med GATE 21 og Region Sjælland.

Billede af kvinde med et stykke papir i hånden

ABENA takker ja til challenge

GATE 21 har sammen med Region Sjælland udfordret markedet i en challenge, der går ud på at gentænke løsninger for fremtidens medicinbæger. En løsning med mindre forbrug af plast og større cirkularitet. Resultaterne vil ifølge GATE 21 få indflydelse på fremtidige udbud på medicinbægere.

ABENA har indsendt flere forskellige løsningsforslag, som er gået videre til testfasen på Slagelse Sygehus.

Hvert år køber hospitalerne i Region Sjælland 2,6 millioner bægere i engangsplast (kilde: GATE 21). Bægerne bruges til at dosere patientmedicin. To små piller til fru Jensen, og så ryger bægeret i affaldsspanden – men det skal der laves om på nu.

Hospitalernes hverdag

ABENAs løsningsforslag repræsenterer vores spidskompetencer: at tænke hele vejen rundt om implementeringen af nye løsninger for vores kunder. Med en arbejdsgruppe har vi undersøgt forskellige materialer, LCA-beregninger og designs med særligt fokus på hygiejne- og ressourceaspektet i den daglige drift. Sådan sikrer vi en løsning, der – udover at skubbe til klimaindsatsen – også fungerer i hospitalernes hverdag.

Udviklingen fortsætter

Challengen er nu afsluttet, og selvom GATE 21 og Region Sjælland er gået med en anden løsning, fortsætter vi udviklingen i ABENA.

"I ABENA arbejder vi målrettet på at gentænke løsninger og arbejdsgange med fokus på at skabe større cirkularitet og reducere affald og miljøaftryk. Derfor har vi været glade for at deltage i challengen. Den har givet os nye indsigter, og vi ser frem til at indgå i flere lignende projekter med vores kunder og samarbejdspartnere," fortæller Eva Tansem Andersen, Global Bæredygtighedschef i ABENA.

Vil du vide mere om vores øvrige partnerskaber?