Nyheder


Nyhed | 07.08.2018

En god måtte er vigtigere, end du tror

Måtter kan anvendes til meget mere end blot at være dekorative i foryer - faktisk kan de være med til at styrke både ergonomi, sikkerhed og hygiejne i din virksomhed. I Abena udvider vi nu vores sortiment i Kleen-Tex måtter, så du altid kan finde en løsning, der passer dig. 

En måtte er ofte det første, der hilser os velkommen, når vi træder ind ad virksomhedens hoveddør. Men udover at være et dekorativt element kan den rigtige måtte forbedre arbejdsmiljøet for virksomhedens medarbejdere. Særligt kan der være meget at hente for hospitaler, hvor der er et stort krav til hygiejnen, og for fabrikker og køkkener, hvor medarbejderne enten står meget op eller bevæger sig rundt på mindre afgrænsede områder. Samtidig kan der ofte være en økonomisk gevinst ved selv at eje sine måtter, da der ikke skal betales dyre lejeomkostninger til en leverandør. 

I Abenas sortiment finder du en række Kleen-Tex producerede måtter med hver sin specialdesignede funktion. Vi har samlet en oversigt over de enkelte måtters egenskaber, så du nemt og hurtigt kan finde din optimale løsning.

Klæbemåtter – Kleen-Sticky Mat
Klæbemåtter er en måttetype, der er god at anvende i områder, hvor der er høje krav til hygiejnen, eksempelvis  på operationsstuer og i laboratorier. Klæbemåtten fås med enten 30 eller 60 lag, hvor hvert lag giver øjeblikkelig beskyttelse og maksimal fjernelse af fint støv. Klæbemåtter fra Kleen-Tex er produceret i EU og fås i farverne blå og hvid. 
 

Anti-bakterielle måtter – Kleen-Thru Plus
Anti-bakterielle måtter fra Kleen-Tex er specialdesignet til professionelle køkkener og barer, hvor der er et højt krav til hygiejne. I måtten er der indbygget uorganisk antimikrobielle egenskaber, der inhiberer væksten af bakterier, såsom E-coli og Stafylokokker.
Udover sin anti-bakterielle effekt fungerer denne måtte også som aflastningsmåtte, der letter trætheden hos medarbejdere, der har langvarige jobs. Måtten er skridsikker og nedsætter hermed risikoen for skrid- og snubleulykker. Anti-bakterielle måtter fra Kleen-Tex er produceret i EU.

 

Aflastningsmåtter - Kleen-Komfort
Med aflastningsmåtter fra Kleen-Tex sikrer du dine medarbejdere forbedret komfort og ergonomi. Aflastningsmåtten er designet med memory skum, der øger komforten for muskler og led. Dette kan være med til at afhjælpe smerter i blandt andet ryg, nakke, skulder, knæ og fødder hos medarbejdere, der har meget stående arbejde. En bedre komfort og ergonomi hos medarbejderen kan også være med til at reducere ulykker, der skyldes træthed. Aflastningsmåtter fra Kleen-Tex er PVC-fri og nemme at rengøre.

 

Logo-måtter
Logo-måtten fra Kleen-Tex er en klassisk måtte, som kan benyttes til alle behov. 85 procent af alt snavs og vand, der slæbes ind i en bygning, sidder under fodtøjet. Derfor kan logo-måtten med fordel bruges i indgangspartier og receptioner med stor menneskegennemstrømning, da måtten er designet til at opfange skidt og snavs. Hermed kan måtten reducere din virksomheds omkostninger på rengøring og vedligehold.
Yderligere kan du nemt designe din egen logo-måtte med selvbestemmelse over størrelse og farver – og måtten kan ligeledes også påføres dit eget virksomhedslogo.

Ønsker du at bestille logo-måtter eller høre mere?
Kontakt din konsulent eller Abena Kundeservice på tlf. 7431 1818
 

 

keyboard_arrow_up
Loading...