Step 1
Hvordan genanvender vi mikrofiber?
I Danmark er det muligt at genanvende mange tekstiltyper fra beklædning – men ikke mikrofiber. Mikrofiber er et blandingstekstil sammensat af polyester, polyamid og nylon, og det er årsagen til, at materialet præsterer højt i rengøring, men også hvorfor det er sværere at sortere, neddele og genanvende.
I 2019 startede NMF med at indsamle, undersøge og teste de eksisterende muligheder – og hvor man kunne sætte ind med nye tanker for håndteringen af mikrofiber.
Researchrejsen
- Håndteringen af mikrofiber i affaldsselskaber: Mikrofiber sorteres som restaffald og går til forbrænding. En ny løsning forventes flere år ude i fremtiden.
- Tekstilmøller: Blandingsmaterialer er et problem, og skidt og kemirester fra rengøring vil leve videre i det nye tekstil. Én tekstilmølle var villig til at undersøge nye muligheder.
Plastfabrik: Mikrofiber kan omsmeltes til plast og måske bruges i nye produkter.
Teknologisk Institut: Teknologisk kan mikrofiber ikke genanvendes til nye mikrofibre endnu. - Projektaftale indgået med Teknologisk Institut for verificering af data.
Projektet er finansielt støttet af SMV:Grøn, der støtter virksomheders grønne visioner.
Testfasen – hvad genanvender vi til?
Det er ikke ligegyldigt, hvad microfibrene genanvendes til, hvis projektet skal give værdi.
Næste fase gik ud på at tørre, blande og teste det nye materiale – først som plastprodukt.
Plantepotter
Klude og mopper blev neddelt på tekstilmølle og derefter omsmeltet ved en plastfabrik. Der blev kørt i alt tre tests, hvor den store udfordring lå i at skabe et stærkt og holdbart plastmateriale. Når microfibre neddeles, får de deres ekstremt høje sugeevne tilbage, og derfor blev tørring og tørretid en vigtig faktor for at skabe en hærdet plast. Resultatet blev et materiale, som kunne bruges til nye plantepotter. Men tallene viste hurtigt, at plantepotterne ikke var en optimal løsning.
Forbruget af vand, CO2 og energi lå højt, fordi microfibrene skulle vaskes, neddeles og tørres i mange timer inden omsmeltningen til plast. Men erfaringen gav anledning til nye idéer, hvor microfibrenes høje sugeevne pludselig kunne vendes fra at være en udfordring for genanvendelse til en styrke i det nye produkt.
Industriruller
En industrirulle er en stor rulle papir, som bruges til opsugning, aftørring og afdækning ofte på værksteder, hospitaler og institutioner. Industriruller produceres normalt af papir, som jo er en naturressource. Derfor opstod idéen om at erstatte papiret med det genanvendte microfiber, der stadig ville præstere en høj sugeevne.
50 meter
Det nye forsøg blev derfor at presse neddelt microfiber til industriruller af 50 meter, som Teknologisk Institut herefter testede og sammenlignede med andre ruller på markedet af genanvendt papir og af jomfrupapir.
Datagrundlag
Dataene for CO2-udledning samt vand- og energiforbrug viser, at den nye industrirulle af genanvendt mikrofiber forbruger mindre i alle parametre sammenlignet med de eksisterende løsninger – uden at forringe evner for opsugning og aftørring.
Projektet har sat som mål, at mikrofibrene en dag skal kunne genanvendes til nye mikrofiberklude og mopper, og derfor er industrirullen bare første skridt på rejsen.
Materiale | GWP [Kg CO2 eg.kg] | Vandforbrug [L/kg] | Primærenergi [MJ/kg] |
Genanvendt mikrofiber | 1,5 |
8,5 | 30,3 |
Genavendt papir |
1,2 |
73 | 46,4 |
Jomfrupapir |
3,9 |
N/A |
N/A |
Data for CO2-emissionen vises i GWP-værdi (drivhuspotentiale). Produktionen af en industrirulle er baseret på fremstillingen af en papirserviet, hvad enten den er af jomfru- eller genbrugspapir. Rapporten fra Teknologisk Institut kan læses her.
Følg med
Læs videre om projektet i step 2 eller step 3.